Aktiespareklubben ASK2003

StartsideOm osRegnskabAktueltGenereltArkivKontaktLinks

Om aktiebeskatningSelskaber på KFOm glidende gennemsnit

 

 

 

Aktiebeskatning

opdateret december 2007 incl. beløbssatser for 2008   

Den 16. december 2005 blev der vedtaget nye regler for aktieavancebeskatning. Formålet med de nye regler var bl.a. at forenkle beskatningen af gevinster på aktier. I det følgende beskrives de vigtigste nye regler og de vigtigste overgangsregler, der gælder for aktier købt før 1. januar 2006.

Reglerne gælder ikke fuldt ud, når det drejer sig om næringsaktier, andele i andelsforeninger og visse tegningsretter til aktier. Desuden gælder der særlige regler for investeringsforeningsbeviser og aktier udstedt af et investeringsselskab.

 

De nye regler i hovedtræk

Efter de nye regler skal der altid betales skat af gevinster, når der sælges almindelige aktier (både børsnoterede og unoterede aktier). Gevinster beskattes som aktieindkomst.

Tab ved salg af unoterede aktier, kan trækkes fra i aktieindkomsten.

Ved salg af børsnoterede aktier, kan der kun trække evt. tab fra i den samlede sum af:

  • aktieudbytter fra børsnoterede aktier
  • gevinster fra børsnoterede aktier.

Den hidtidige 3-års ejertidsregel samt 100.000 kr.s grænsen for små beholdninger af børsnoterede aktier er ophævet.

Der er etableret en overgangsordning, der går ud på, at der ikke skal betales skat af gevinster på beholdninger af børsnoterede aktier, hvis beholdningens værdi er højst 136.600 kr. den 31. december 2005, og aktierne først sælges, når de har været ejet i mindst 3 år. Overgangsordningen gælder uden tidsbegrænsning.

De nye regler gælder fra og med den 1. januar 2006.

Skattesatser for aktieindkomst 

Aktieindkomst 2007

indtil kr. 45.500        

28%

over kr. 45.500

43%

 

Aktieindkomst 2008

indtil kr. 46.700

28%

fra kr. 46.700 kr. til kr. 102.600

43%

over kr. 102.600

45%

Der er dobbelt bundgrænse for ægtefæller.

 

Beskatning af gevinster på "almindelige" aktier

Gevinst Der skal betale skat af gevinster ved salg af almindelige aktier - både børsnoterede og unoterede. Det gælder, uanset hvor længe aktierne har været ejet og uanset størrelsen af ens aktiebeholdning.

Gevinsten medregnes til aktieindkomsten.

 

Tab Tab på unoterede aktier
Tab på unoterede aktier, kan trækkes fra i aktieindkomsten. Bliver aktieindkomsten negativ, fratrækkes skatten af den negative aktieindkomst i øvrige skatter.

Hvis der opstår tab på unoterede aktier, som i ens ejertid har været børsnoterede, kan tabet kun trækkes fra, efter de regler som gælder for børsnoterede aktier.

Tab på børsnoterede aktier
Tab ved salg af børsnoterede aktier, kan modregnes tab i aktieudbytter og gevinster ved salg.

Der kan dog kun modregnes i aktieudbytter mv., der er aktieindkomst og som vedrører børsnoterede aktier.

Tab på salg af børsnoterede aktier, kan altså ikke trækkes fra i anden skattepligtig indkomst - heller ikke anden skattepligtig indkomst, der stammer fra udbytte og salg af andre aktier end børsnoterede aktier. Tabet kan med andre ord ikke modregnes i udbytter og gevinster ved salg vedrørende næringsaktier, andelsbeviser, andele i andelsforeninger, visse investeringsforeningsbeviser og unoterede aktier.

Hvis et tab overstiger ens aktieudbytter mv., kan det overskydende tab trækkes fra i summen af evt. samlevende ægtefælles aktieudbytter mv. opgjort efter fradrag for evt. ægtefælles tab. Er der herefter fortsat et overskydende tab, kan det trækkes fra i de efterfølgende indkomstår i aktieudbytter mv., der er aktieindkomst og vedrører børsnoterede aktier.

 

 

 

Sådan bliver investeringsforeningsbeviser mv. beskattet

Sådan bliver almindelige investeringsforeningsbeviser beskattet

Hvordan du bliver beskattet, når du sælger investeringsforeningsbeviser, afhænger af, hvilken type investeringsforening, der er tale om. Investeringsforeningen oplyser dig normalt om, hvilken type den tilhører. Der findes følgende typer investeringsforeninger:

  • investeringsforeninger, der er udloddende og helt eller delvis obligationsbaserede
  • investeringsforeninger, der er udloddende og udelukkende aktiebaserede
  • investeringsforeninger, der er akkumulerende.

Alle investeringsforeningsbeviser, der kan sælges, behandles som børsnoterede investeringsforeningsbeviser. Det vil sige, at du kan modregne tab i de tilfælde, hvor der gælder de samme regler for investeringsforeningsbeviser som for almindelige aktier.

Investeringsforeningsbeviser i investeringsforeninger, der er udloddende og helt eller delvis obligationsbaserede

Du skal betale skat af din gevinst, når du sælger denne type investeringsforeningsbeviser.

Du kan kun trække tab fra, hvis investeringsforeningen udelukkende investerer i fordringer i fremmed valuta.

Gevinst eller tab medregnes i din kapitalindkomst.

Investeringsforeningsbeviser i investeringsforeninger, der er udloddende og udelukkende aktiebaserede

Investeringsforeningen kan efter nærmere regler vælge, om beskatningen af gevinster og tab ved salg skal ske efter samme regler som for almindelige aktier, eller om gevinster skal behandles efter reglerne for investeringsforeningsbeviser i investeringsforeninger, der er udloddende og helt eller delvis obligationsbaserede. I sidstnævnte tilfælde kan du ikke trække tab fra.

Investeringsforeningsbeviser i investeringsforeninger, der er akkumulerende

Når du sælger denne type investeringsforeningsbeviser, bliver du beskattet af dine gevinster og tab efter samme regler som for almindelige aktier, medmindre investeringsbeviset er udstedt af et investeringsselskab.

Der gælder særlige regler for investeringsforeningsbeviser og aktier mv. i investeringsselskaber.

 

Overgangsregler for aktier købt før 1. januar 2006

Hvis du har en lille beholdning af børsnoterede aktier Du skal ikke betale skat af gevinster - og du har ikke fradrag for tab - på din beholdning af børsnoterede aktier, hvis følgende betingelser er opfyldt:
  • du har købt aktierne før 1. januar 2006
  • den samlede kursværdi af din beholdning af børsnoterede aktier og børsnoterede investeringsforeningsbeviser den 31. december 2005 er højst 136.600 kr.
  • du har ejet aktierne i mindst 3 år, når du sælger dem i 2006 eller senere.

Det er uden betydning for skattefriheden, om kursværdien af din beholdning af børsnoterede aktier mv. inden den 31. december 2005 var mere end 136.600 kr., når blot kursværdien af beholdningen den 31. december 2005 højst er 136.600 kr.

Er du gift, og har du været samlevende med din ægtefælle fra indkomstårets begyndelse og frem til og med den 31. december 2005, medregnes din ægtefælles beholdning af børsnoterede aktier mv. den 31. december 2005, og beløbsgrænsen er 273.100 kr. Det betyder, at samlevende ægtepar, der den 31. december 2005 har en beholdning af børsnoterede aktier mv. med en kursværdi på højst 273.100 kr., kan bevare skattefriheden for disse aktier.

 

Andre overgangsregler Ny anskaffelsessum
Hvis kursværdien af din beholdning af børsnoterede aktier har været under den hidtidige 100.000 kr.s grænse, men beholdningens værdi på et tidspunkt har overskredet grænsen, skal du som anskaffelsessum bruge kursværdien på det tidspunkt, hvor grænsen blev overskredet.

Aktier ejet i mindre end 3 år
Hvis du på salgstidspunktet har ejet aktierne i mindre end 3 år, ville en gevinst efter de hidtidige regler være kapitalindkomst. Beskatning som aktieindkomst er i visse tilfælde højere end beskatning som kapitalindkomst. Der er derfor indført en særlig overgangsregel, der går ud på, at gevinsten på aktier, der er købt før den 1. januar 2006, i disse tilfælde helt eller delvis beskattes som kapitalindkomst. Overgangsreglen gælder kun ved aktiesalg i perioden 1. januar 2006 - 31. december 2008.

Uudnyttet tab på børsnoterede aktier konstateret før 1. januar 2006
Uudnyttet tab på børsnoterede aktier, der er konstateret før den 1. januar 2006, kan du modregne i aktieudbytter og gevinster ved salg. Du kan dog kun modregne i aktieudbytter mv., der vedrører børsnoterede aktier. Tab på børsnoterede aktier, der er konstateret før indkomståret 2002, kan dog højst fremføres i 5 år.

Uudnyttet tab på unoterede aktier konstateret før 1. januar 2006
Uudnyttet tab på unoterede aktier, der er konstateret før den 1. januar 2006, kan du modregne i aktieudbytter og gevinster ved salg. Det er uden betydning, om aktieudbytter mv. vedrører børsnoterede eller unoterede aktier. Tab på unoterede aktier, der er konstateret før indkomståret 2002, kan dog højst fremføres i 5 år.

Aktier købt før 19. maj 1993
Hvis du har aktier, der er købt før den 19. maj 1993, kan du normalt bruge værdien den 19. maj 1993 som anskaffelsessum i stedet for den faktiske anskaffelsessum. Det gælder dog ikke for hovedaktionæraktier.

Medarbejderaktier båndlagt 19. maj 1993
Har du medarbejderaktier, der var båndlagt den 19. maj 1993, kan du normalt bruge værdien ved båndlæggelsens ophør som anskaffelsessum.

Investeringsforeningsbeviser købt før 19. januar 1994
Har du investeringsforeningsbeviser, der er købt før den 19. januar 1994, kan du normalt bruge værdien den 19. januar 1994 som anskaffelsessum.

 

 

Til toppen

 

Mere detaljeret om aktieindkomst!

Aktieindkomst Den danske aktieindkomst består normalt af summen af:
  • Udbytte fra danske aktier mv.
  • Skattepligtige fortjenester og tab ved salg af danske eller udenlandske aktier mv.
  • Skattepligtige fortjenester og tab ved salg af investeringsbeviser i aktiebaserede udloddende investeringsforeninger og akkumulerende skattepligtige investeringsforeninger
  • Den del af udlodninger fra investeringsforeninger, der efter de nærmere beskrevne regler er aktieindkomst.

 

Hvordan beskattes aktieindkomst Har du aktieindkomst på op til 44.300 kr., bliver den beskattet med 28 pct. Er du gift, og har du og/eller din ægtefælle aktieindkomst, er grænsen 88.600 kr. for jer tilsammen. Beløb herudover beskattes med 43 pct.

Hvis den indeholdte skat på 28 pct. af udbytterne overstiger 28 pct. af den samlede aktieindkomst, modregnes det overskydende beløb i den endelige opgørelse af din skat, ligesom med alle andre foreløbige skatter. Er den samlede aktieindkomst negativ, modregnes hele den indeholdte udbytteskat i den endelige skat.

Refusion af indeholdt udbytteskat kommer kun på tale ved tab som følge af salg af unoterede aktier.

Hvis aktieindkomsten er negativ, beregnes negativ skat på 28 pct. af beløb, der ikke overstiger 44.300 kr. og 43 pct. af det overskydende beløb. Den negative skat modregnes i dine øvrige skatter, og et eventuelt overskydende beløb bliver modregnet i den endelige skat i de følgende indkomstår.

Er du gift og bor sammen med din ægtefælle ved indkomstårets udløb, beregnes negativ skat på 28 pct. af beløb, der ikke overstiger 88.600 kr., og 43 pct. af det overskydende beløb. Har begge ægtefæller negativ aktieindkomst, fordeles negativ skat forholdsmæssigt mellem ægtefællerne. Negativ skat, der ikke kan modregnes i den skattepligtiges øvrige skatter, fradrages i ægtefællens skatter, og et resterende beløb fremføres til modregning i de følgende års skatter, herunder ægtefællens skatter.

Du skal ikke selvangive aktieindkomst:

  • hvis du er ugift og kun har dansk aktieindkomst, hvor der allerede er indeholdt 28 pct. udbytteskat, og det fortrykte udbytte i rubrik 61 og 64 sammen med et evt. manglende udbytte i rubrik 61, 62, 64 og 65 ikke overstiger 5.000 kr.
  • hvis du er gift, lægges aktieindkomsten for dig og din ægtefælle sammen, og grænsen ovenfor forhøjes til 10.000 kr.

Du skal derimod, uanset størrelse, selvangive din aktieindkomst i alle relevante rubrikker, hvis du har udenlandsk aktieindkomst eller aktieindkomst, hvor der ikke er indeholdt udbytteskat.

 

Hvad er udbytte? Udbytter fra aktier mv. beskattes normalt som aktieindkomst. Udbyttebegrebet omfatter alt, hvad et selskab udlodder til aktionærer, anpartshavere mv.

Udbytte er normalt skattepligtigt på det tidspunkt, hvor det er fastsat af selskabets generalforsamling - også selvom det endnu ikke er hævet. Som udbytte fra danske selskaber, der indgår i aktieindkomsten, anses også:

  • Acontoudbytte.
  • Beløb, der udloddes, når et selskab nedsætter aktiekapitalen. Det er dog en forudsætning, at selskabet ikke likvideres i samme kalenderår.
  • Acontoudbetalinger fra et selskab, der er under likvidation. Dog kun udbetalinger forud for det kalenderår, hvori selskabet bliver endeligt opløst.
  • Visse udbetalinger fra danske investeringsforeninger, der udsteder investeringsbeviser, se nedenfor vedrørende rubrik 61 og 62. I dette tilfælde omfattes også investeringsforeningens udbytter mv. fra udenlandske aktier.
  • Den del af de såkaldte kontoførende investeringsforeningers tilskrivning på medlemmernes konti, som stammer fra danske aktieudbytter og visse aktieavancer.
  • Beløb, der er skattepligtige efter ligningslovens § 16 B, stk. 1 (salg af unoterede aktier til det udstedende selskab). Der kan dog i visse situationer opnås dispensation, således at tilbagesalget ikke beskattes som udbytte, men som almindeligt salg af aktier.

Udlodning af fondsaktier og udlodning af likvidationsprovenu i det kalenderår, hvori selskabet er endeligt opløst, regnes dog ikke som udbytte.

Visse udbytter indgår ikke i aktieindkomsten. Det kan bl.a. nævnes, at udbytte af næringsaktier beskattes som personlig indkomst. Udlodninger, efterbetalinger fra visse andelsforeninger mv. og afståelsessum ved salg af medlemsbeviset mv. til det udstedende selskab indgår ikke i aktieindkomsten.

 

Salg af aktier, anparter og investeringsbeviser mv. Afståelse af aktier, anparter og investeringsforeningsbeviser mv. sker først og fremmest ved almindeligt frit salg. Overdragelse af aktier mv. som gave- eller arveforskud sidestilles med salg. Indskud af aktier og tegningsret til aktier i en pensionsordning, børneopsparing eller boligopsparing sidestilles også med salg. Ved afståelse af aktier mv. skal der normalt ske beskatning af fortjeneste og i visse tilfælde kan der gives fradrag for tab. Via TastSelv Borger på www.skat.dk kan du beregne evt. gevinst eller tab på børsnoterede aktier.

Fortjeneste eller tab beregnes på grundlag af den faktiske købesum og den faktiske salgssum. Ved opgørelsen af købesummen og salgssummen kan eventuelle omkostninger i forbindelse med købet og salget henholdsvis tillægges købesummen og fratrækkes salgssummen. Disse omkostninger er udgifter til eventuelle købs- eller salgsprovisioner og eventuelle advokat- og revisorudgifter forbundet med købet eller salget.

Fortjeneste ved salg af aktier mv. behandles skattemæssigt forskelligt afhængigt af de nærmere omstændigheder. Konvertible obligationer beskattes som aktier.

Beskatning af fortjeneste ved salg af aktier mv. afhænger af, om der er tale om:

  • Almindelige aktier
  • Næring - aktionærer, anpartshavere mfl., der udøver næring ved køb og salg af aktier (vekselerere o.l.)
  • Andelsbeviser mv. i visse andelsselskaber og foreninger
  • Investeringsbeviser
  • Aktier og investeringsforeningsbeviser mv., udstedt af et investeringsselskab.
Salg af almindelige aktier Dit aktieudbytte og skattepligtige fortjeneste ved salg af almindelige aktier beskattes under ét som aktieindkomst.

Skattefrihed ved salg fra mindre beholdninger af børsnoterede aktier, som du har erhvervet før den 1. januar 2006
Du bliver dog ikke beskattet af fortjeneste ved salg fra mindre beholdninger af børsnoterede aktier, som du har erhvervet før den 1. januar 2006. Fortjenesten er skattefri, hvis kursværdien af din samlede beholdning af børsnoterede aktier den 31. december 2005 ikke oversteg 136.600 kr. For ægtefæller, der har været gift og samlevende i hele indkomståret 2005, udgør beløbsgrænsen dog 273.100 kr. Skattefriheden er dog yderligere betinget af, at du på salgstidspunktet har ejet aktierne i 3 år eller mere, og at aktierne stadig var børsnoterede på salgstidspunktet. Skattefriheden gælder ikke for næringsaktier og heller ikke for visse investeringsbeviser, se nedenfor. Skattefriheden gælder endvidere ikke for aktier, der var omfattet af de tidligere gældende særregler for aktier, erhvervet for lånte midler, samt idéaktier.

I de tilfælde, hvor en fortjeneste ikke beskattes, kan du ikke trække tab fra.

I målingen indgår:

  • Alle børsnoterede aktier, udenlandske som danske, og uanset ejerperiode
  • Børsnoterede medlemsbeviser i udloddende og akkumulerende skattepligtige investeringsforeninger, herunder børsnoterede aktier og investeringsforeningsbeviser, udstedt af et investeringsselskab 
  • Børsnoterede aktieretter
  • Børsnoterede tegningsretter
  • Børsnoterede konvertible obligationer
  • Ægtefællens børsnoterede aktier mv., hvis du har været samlevende i hele indkomståret.

Børsnoterede aktier i en pensionsordning eller anden skattebegunstiget ordning, fx boligopsparing mv., medregnes ikke.

Hvis du ønsker oplysning om, hvilke udenlandske aktier der anses for børsnoterede, kan du kontakte SKAT på telefon 72 22 18 18 eller henvende dig i et skattecenter. 

Beregning af fortjeneste
Sælger du alle dine aktier i et selskab, beregnes fortjenesten normalt som forskellen mellem købsprisen og salgsprisen.

Sælger du kun en del af dine aktier i selskabet, opgøres fortjenesten efter gennemsnitsmetoden. Dvs. at købsprisen beregnes ved at gange den pålydende værdi af de solgte aktier med den gennemsnitlige købskurs for alle dine aktier i det samme selskab. Aktier, der indgår i en beholdning af børsnoterede aktier den 31. december 2005 på under 136.600 kr. (for ægtefæller, der har været gift og samlevende i hele 2005, dog 273.100 kr.) skal dog ikke medregnes. Aktieretter og tegningsretter til børsnoterede aktier skal heller ikke medregnes. Den resterende købspris skal lægges til grund ved senere salg. For aktier anskaffet i forbindelse med et kapitalindskud skal anskaffelsessummen i visse tilfælde reduceres.

Det er altid de ældste aktier, der anses for solgt først.

Eksempel på gennemsnitsmetoden

Køb 1. september 2000 af aktier med pålydende værdi 50.000 kr.
Kurs = 300. Købspris = 150.000 kr.

Køb 1. november 2000 af aktier med pålydende værdi 100.000 kr.
Kurs = 200. Købspris = 200.000 kr.

Køb 1. december 2000 af aktier med pålydende værdi 50.000 kr.
Kurs = 150. Købspris = 75.000 kr.

I alt: Samlet pålydende værdi = 200.000 kr., samlet købspris = 425.000 kr.

I 2006 sælges nominelt 150.000 kr. aktier for 400.000 kr.

Den gennemsnitlige købskurs er: 425.000 kr.: 200.000 kr. × 100 = 212,5.

Købsprisen for de solgte 150.000 kr. aktier kan derfor opgøres til

150.000 kr.× kurs 212,5 = 318.750 kr.

Fortjenesten er 400.000 kr. ÷ 318.750 kr. = 81.250 kr.

Købsprisen for de resterende 50.000 kr. = 425.000 kr. ÷ 318.750 kr.

= 106.250 kr.
 

Tab
Har du haft tab ved salg af unoterede aktier, kan beløbet trækkes fra under rubrik 67 (Gevinst/tab på unoterede aktier og udbytte/udlodning, hvor der ikke er indeholdt udbytteskat. Tab angives med minus).

Selvangiver du som følge af tab på unoterede aktier en negativ aktieindkomst, bliver den heraf beregnede negative aktieskat automatisk modregnet i slutskatten. Om beskatning og selvangivelse af aktieindkomst, se afsnittet Aktieindkomst.

Har du haft tab ved salg af børsnoterede aktier, kan tabet modregnes i udbytte eller gevinst ved salg af børsnoterede aktier. Tab anføres under rubrik 66 (Gevinst/tab på børsnoterede aktier/investeringsbeviser og udbytte/udlodning, hvor der ikke er indeholdt udbytteskat. Tab angives med minus). 

Selvangiver du som følge af tab på børsnoterede aktier et negativt beløb i rubrik 66, sørger SKAT for, at tabet modregnes i udbytte eller gevinst ved salg af børsnoterede aktier. Kan tabet ikke rummes i udbytte eller gevinst ved salg af børsnoterede aktier, overføres tabet automatisk til din ægtefælle eller fremføres til senere år.

 

Overgangsregler Aktier erhvervet før den 19. maj 1993

Har du aktier, der efter de tidligere regler (inden den 19. maj 1993) kunne sælges uden at blive beskattet, kan du bruge handelsværdien (= børskursen) den 19. maj 1993 ved opgørelsen af fortjeneste eller tab i stedet for den faktiske købspris. Valg af værdien pr. 19. maj 1993 skal træffes samlet for alle dine aktier i det samme selskab. Et eventuelt tab kan højst trækkes fra med et beløb, der svarer til forskellen mellem salgsprisen og aktiernes handelsværdi den 19. maj 1993.

For aktier ejet i mindre end 3 år den 19. maj 1993 kan handelsværdien (= børskursen) den 19. maj 1993 også bruges, når aktierne sælges 3 år eller mere efter købet.

For unoterede aktier kan du også bruge aktiernes handelsværdi den 19. maj 1993 som anskaffelsessum i stedet for den faktiske købspris. Du kan mod betaling af et gebyr på 300 kr. få bindende svar om dine unoterede aktiers handelsværdi pr. 19. maj 1993. En anmodning om bindende svar skal indgives senest 1 måned efter udløbet af det pågældende indkomstår.

Hvis du efter de tidligere regler skulle beskattes som hovedaktionær, kan du ikke bruge handelsværdien den 19. maj 1993 som anskaffelsessum, men du kan opnå et særligt nedslag ved opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste.

Har du medarbejderaktier, der den 19. maj 1993 var båndlagt som led i en godkendt medarbejderaktieordning, gælder der en særlig overgangsordning, der gør det muligt, at en stigning i aktiernes værdi frem til båndlæggelsens udløb ikke beskattes ved et senere salg.

Aktier ejet i mindre end 3 år
Hvis du på salgstidspunktet har ejet aktierne i mindre end 3 år, ville en gevinst efter de tidligere regler være kapitalindkomst. Beskatning som aktieindkomst er i visse tilfælde højere end beskatning som kapitalindkomst. Gevinst på aktier, der er købt før 1. januar 2006, og som du på salgstidspunktet har ejet i mindre end 3 år, beskattes derfor helt eller delvis som kapitalindkomst, hvis du skulle betale 43 pct. skat af aktieindkomst, men hverken skal betale mellem - eller topskat af kapitalindkomst. Denne regel gælder kun i 2006, 2007 og 2008. 

Har du haft gevinst på aktier, omfattet af denne overgangsregel, skal du derfor selvangive denne del af gevinsten i rubrik 68. Gevinsten skal endvidere være medregnet i rubrik 66 eller 67.

Ny "kunstig" anskaffelsessum
Hvis kursværdien af din beholdning af børsnoterede aktier har været under den tidligere 100.000 kr.s grænse, men beholdningens værdi på et tidspunkt har overskredet grænsen, kan du i visse tilfælde bruge kursværdien på det tidspunkt, hvor grænsen blev overskredet, som anskaffelsessum.

Efter de regler, der var gældende før den 1. januar 2006, var gevinst ved salg af børsnoterede aktier, som på salgstidspunktet havde været ejet i 3 år eller mere, normalt kun skattepligtig, hvis kursværdien af den samlede beholdning af børsnoterede aktier indenfor de sidste 3 år før salget havde oversteget den såkaldte 100.000 kr.s grænse. Kursværdien af den samlede beholdning skulle opgøres på følgende tidspunkter:

  • Ved udløbet af et indkomstår
  • Umiddelbart før et salg
  • Umiddelbart efter et køb.

100.000 kr.s grænsen blev reguleret hvert år. For indkomståret 2005 udgjorde grænsen 136.600 kr. for enlige, og 273.100 kr. for ægtefæller, der havde været gift, og samlevende hele året.

I målingen indgik:

  • Alle børsnoterede aktier, udenlandske som danske, og uanset ejerperiode
  • Børsnoterede medlemsbeviser i udloddende og akkumulerende investeringsforeninger
  • Børsnoterede aktieretter
  • Børsnoterede tegningsretter
  • Børsnoterede konvertible obligationer
  • Ægtefællens børsnoterede aktier mv., hvis du har været samlevende i hele indkomståret.

Børsnoterede aktier i en pensionsordning eller anden skattebegunstiget ordning, fx boligopsparing mv., medregnedes ikke.

Hvis din beholdning af børsnoterede aktier ved disse målinger havde været under beløbsgrænsen i 3 år, men derefter oversteg beløbsgrænsen, kan du anvende aktiernes børskurs på det tidspunkt, hvor beløbsgrænsen på et af de nævnte måletidspunkter blev overskredet, som anskaffelsessum. Du får altså en ny "kunstig" købspris. Det gælder dog kun for de aktier, som du på det tidspunkt, hvor beløbsgrænsen blev overskredet, havde ejet i mindst 3 år. Reglen gælder kun for børsnoterede aktier.

Uudnyttet tab på aktier, konstateret før 1. januar 2006
Uudnyttet tab på børsnoterede aktier, der er konstateret før den 1. januar 2006, kan modregnes i aktieudbytter og gevinster ved salg. Tabene kan dog kun modregnes i aktieudbytter mv., der vedrører børsnoterede aktier.

Uudnyttet tab på unoterede aktier, der er konstateret før den 1. januar 2006, kan modregnes i aktieudbytter og gevinster ved salg. Det er uden betydning, om aktieudbytter mv. vedrører børsnoterede eller unoterede aktier. 

Tab på aktier, der er konstateret før indkomståret 2002, kan dog højst fremføres i 5 år.

Uudnyttede tab på børsnoterede og unoterede aktier, konstateret i 2001, som du kan udnytte i 2006, skrives på Bilag til selvangivelsen - Tab til fremførsel til senere indkomstår mv. (blanket 04.055) i henholdsvis rubrik 81 og rubrik 82.

SKAT har oplysninger om selvangivne tab, der er opstået i indkomstårene 2002-2005 og vil automatisk modregne fradragsberettigede tab i årets aktieindkomst.

 

Næring Hvis du udøver næring ved køb og salg af aktier, skal fortjeneste eller tab altid medregnes til den skattepligtige personlige indkomst.

 

Visse andelsbeviser Der er tale om andelsbeviser mv. i visse andelsforeninger, der har til formål at fremme mindst 10 medlemmers fælles erhvervsmæssige interesser. Fortjeneste eller tab ved udlodning af likvidationsprovenu og afståelse af disse andelsbeviser mv. beskattes som kapitalindkomst.

 

Investeringsbeviser Fortjeneste ved salg af investeringsbeviser i udloddende investeringsforeninger skal beskattes som kapitalindkomst, uanset ejertid. Visse tab kan trækkes fra. Dog er investeringsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger omfattet af reglerne for aktier, med mindre der er tale om investeringsforeningsbeviser, der er udstedt af et investeringsselskab. Investeringsbeviser i rene aktiebaserede udloddende investeringsforeninger er omfattet af reglerne for aktier, såfremt investeringsforeningen har valgt dette. Se dog nedenfor vedrørende aktier og investeringsbeviser mv., der er udstedt af et investeringsselskab.

Har du investeringsbeviser, der kunne sælges den 18. januar 1994 uden beskatning, kan du bruge investeringsbevisets handelsværdi den 19. januar 1994 i stedet for den faktiske købspris, når fortjenesten skal gøres op.

Minoritetsaktionærer, der har adgang til at bruge handelsværdien pr. 19. maj 1993, kan fortsat bruge denne værdi, se ovenfor. Der kan ikke bruges en anskaffelsessum, der er højere end handelsværdien den 19. januar 1994, henholdsvis den 19. maj 1993, eller handelsværdien på afståelsestidspunktet.

Har du solgt investeringsbeviser i visse obligationsbaserede udloddende investeringsforeninger, er der mulighed for tabsfradrag.

 

Aktier og investeringsforenings-beviser mv., udstedt af

et investeringsselskab

Gevinst og tab ved afståelse af aktier, investeringsbeviser mv. udstedt af et investeringsselskab beskattes som kapitalindkomst. Gevinst og tab opgøres efter lagerprincippet. Urealiseret gevinst eller tab på beholdningen af værdipapirer medregnes til den skattepligtige indkomst.

Ved anvendelse af lagerprincippet medregnes forskellen mellem ultimo og primo i et år til den skattepligtige indkomst. Beløbet henføres til dagen efter udgangen af det indkomstår i selskabet, som gevinsten eller tabet vedrører. Har både du og selskabet kalenderårsregnskab, medregnes gevinsten eller tabet således i den skattepligtige indkomst i året efter det år, som gevinsten eller tabet vedrører. Erhvervelser i løbet af året indgår med anskaffelsessummen på erhvervelsestidspunktet. Afståelser i løbet af indkomståret udgår med afståelsessummen.

Udlodninger fra investeringsselskaber/hedgefonde beskattes hos modtager som kapitalindkomst, og der indeholdes udbytteskat på 28 pct. i udlodningen. Den indeholdte udbytteskat godskrives ved skatteberegningen.

 

Kontoførende

investerings-

foreninger

Er du medlem af en kontoførende investeringsforening, er du skattepligtig af din andel af foreningens indtægter. Indtægter mv. skal som hovedregel beskattes, som om du selv havde ejet værdipapirerne mv. i foreningen. Dog beskattes du af fortjenester ved salg af børsnoterede aktier uanset størrelsen af beholdningen den 31. december 2005. Beregningen af fortjenesten sker efter gennemsnitsmetoden, se ovenfor.

Hæver du af indskuddet i en kontoførende investeringsforening, skal urealiserede fortjenester og tab med på selvangivelsen. Beløbene vil fremgå af opgørelsen fra investeringsforeningen.

Udlodninger og tilskrivninger fra kontoførende investeringsforeninger skal opdeles efter deres art inden for kapitalindkomst, aktieindkomst og skattefri indkomst. Udlodningen og tilskrivningen skal selvangives, uanset om beløbet bliver udbetalt.

Den udlodningsandel, der er kapitalindkomst, skal medtages under rubrik 39.

En eventuel udlodningsandel, der er aktieindkomst, og som stammer fra danske aktier, hvori der er indeholdt udbytteskat, skal medtages under rubrik 65. En udlodningsandel, der er aktieindkomst, hvori der ikke er indeholdt udbytteskat, medtages under rubrik 67.

Den del af udlodningen og tilskrivningen, der er skattefri, skal ikke selvangives.

Hvis der i udlodningen og tilskrivningen indgår indtægter m.m. fra udlandet, skal denne del selvangives på en særlig selvangivelse for udenlandsk indkomst.

 

Øvrig aktieindkomst Har du solgt udenlandske aktier mv., eller har du fået udbytte fra eller ejer andre udenlandske aktier mv. end de, der er medtaget i det fortrykte beløb i rubrik 63, skal du udfylde skemaet Specifikation af udbytte af børsnoterede udenlandske aktier i dansk depot (blanket 04.054).

Udlodninger og tilskrivninger fra investeringsforeninger skal i selvangivelsen opdeles efter deres art. Udlodninger og tilskrivninger fra investeringsforeninger skal derfor kun medregnes i aktieindkomsten i det omfang, udlodningen stammer fra aktieudbytte eller visse aktieavancer. Den øvrige del af den skattepligtige udlodning, der stammer fra andre typer af indtægter i foreningen (fx renter) medregnes i henholdsvis rubrik 31, 34 og rubrik 39.

Fortjeneste og tab ved salg af medlemsbeviser i udloddende investeringsforeninger indgår kun i aktieindkomsten, hvis der er tale om aktiebaserede udloddende foreninger, og investeringsforeningen har valgt, at gevinst og tab skal behandles efter samme regler som for aktier.

 

Selvangivelse af tab

på aktier mv.

OBS! Fra og med indkomståret 2006 skal du ikke modregne dine egne eller evt. ægtefælles tab i din nettoaktieindkomst for det aktuelle indkomstår. Hvis opgørelsen af indkomstårets fortjeneste/tab af dine aktier/investeringsbeviser viser, at du har et tab, skal tabet angives med minus.

Du skal heller ikke modregne egne eller evt. ægtefælles tab fra tidligere indkomstår i indkomstårets nettoaktieindkomst. Hvis du tidligere har selvangivet fradragsberettigede tab til fremførsel, vil SKAT automatisk modregne disse og fremføre uudnyttede fradragsberettigede tab.

Da SKAT fremover automatisk vil modregne selvangivne tab, er det vigtigt, at du sikrer dig, at de tab, der står på forsiden af din selvangivelse, er korrekte.

Har du ændringer til de selvangivne oplysninger om tab til fremførsel, der er opstået i indkomstårene 2002 - 2005, eller har du fradragsberettiget tab, der er opstået i indkomstårene 2002-2005, som du ikke har selvangivet på Bilag til selvangivelse af tab, blanket 04.055, kan du få indberettet tabet hos skattecentret. SKAT vil herefter automatisk sikre, at dit tab modregnes. Det er en forudsætning for at opnå fradrag for tab, der ikke tidligere er selvangivet, at du kan dokumentere tabet.

Tab opstået i indkomståret 2001
Indkomståret 2006 er det sidste år, hvor fradragsberettigede tab på aktier, visse investeringsbeviser, der er opstået i 2001, kan modregnes.

Tab opstået i indkomstårene 2002 - 2005
Hvis du i et eller flere af indkomstårene 2002 - 2005 har selvangivet tab vil SKAT automatisk modregne tabet i indkomstårets nettoaktieindkomst. Eventuelt uudnyttet fradragsberettiget tab vil automatisk blive overført til din ægtefælle eller fremført til modregning i kommende indkomstårs nettoaktieindkomst. Det modregnede tab og evt. ny saldo, der fremføres, vil fremgå af årsopgørelsen. Tab på børsnoterede aktier og visse investeringsbeviser mv., kan dog kun modregnes i den del af aktieindkomsten, der vedrører børsnoterede aktier mv.
 

 

 

Til toppen

 

 

© Copyright ASK2003. Materiale fra dette websted må ikke anvendes uden forudgående aftale med ASK2003.
Får du problemer eller har du spørgsmål vedrørende dette Websted, venligst kontakt
Webmaster