-
kan anvendes som støtte
for køb og salg af aktier
-
viser den gennemsnitlige
kurs indenfor en bestemt periode
-
er en af de mest anvendte indikatorer indenfor Teknisk
analyse.
Glidende gennemsnit betegnes almindeligvis
som MA (moving average) efterfulgt af det antal dage som gennemsnittet er
beregnet over. MA50 er altså et glidende gennemsnit beregnet over seneste 50
dages kurser.
Hvis kursen på en aktie stiger op igennem et
glidende gennemsnit betragtes det normalt som et købssignal, og omvendt vil
det betragtes som et salgssignal hvis kursen falder under et glidende
gennemsnit.
Derudover kan det også siges at en aktie er
i optrend såfremt det glidende gennemsnit er stigende.
Købs- og salgssignal
fås også når 2 glidende gennemsnit krydser hinanden. Hvis det korte gennemsnit
falder ned under det lange er det et salgssignal, og omvendt vil det
være et klart købssignal hvis det korte glidende gennemsnit stiger op igennem
det lange. Det mest benyttede købssignal er det såkaldte "golden cross" som er
karaktiseret ved at det glidende gennemsnit for 50 dage (MA50) bryder op
igennem gennemsnittet for 200 dage (MA200). Også her gælder det omvendte,
altså et meget klart salgssignal hvis MA50 falder ned igennem MA200.
Der er dog stor forskel på, over hvor langt
et tidspunkt det glidende gennemsnit skal beregnes over. Ved investeringer på
kort sigt skal anvendes forholdsvise korte glidende gennemsnit som 12, 20 og
50 dage. Ved investeringer på mellemlangt og langt sigt anvendes der normalt
glidende gennemsnit beregnet over 50, 120 og 200 dage.
|
| MA(5dage) beregnes som summen af
de seneste 5 dages kurser divideret med 5
Dag 1: kurs 46,5
Dag 2: kurs 47,8
Dag 3: kurs 47,1
Dag 4: kurs 46,9
Dag 5: kurs 48,6
- MA(5dage) = (46,50+47,80+47,10+46,90+48,60)/5 = 47,38
Dag 6: kurs 49,1
- MA(5dage) = (47,80+47,10+46,90+48,60+49,10)/5 = 47,90
Dag 7: kurs 48,3
- MA(5dage) = (47,10+46,90+48,60+49,10+48,30)/5 = 48,00
I dette tilfælde kan det
konstateres af MA(5dage) er stigende og at kursen på dag 7 ligger over
MA(5dage).
I nedenstående kursdiagram ses den seneste
investering som ASK2003 har haft i GN Store Nord. Såfremt stoploss f.eks. var
fastsat til at MA50 falder under MA200 var aktierne ikke solgt på daværende
tidspunkt. Kursen kunne da også have fortsat nedad, men det er en helt anden
historie ;-)
|